Hvornår kommer min taxa?
Og kan jeg regne med den? Taxaen er typisk fremme inden for 5-10 minutter. Er der travlt, øges fremkørselstiden og der kan gå lidt længere. Bestillingskontoret forsøger altid at fortælle, hvornår taxaen kan forventes fremme. Får du besked om, at din vogn er fremme inden for eller op til 20 minutter, betyder det at vognen forventes at være fremme i tidsrummet fra du bestiller den og 20 minutter frem. Altså - hold øje med vognen, for den kan jo komme straks.
Bestil altid taxa i god tid. Og skal du for eksempel nå bus, tog, fly eller lignende, så giv besked om dette ved bestilling. Hvis du fortæller, hvornår der er afgang, kan vi, i samråd med dig, finde det rette afhentningstidspunkt. Det er dog stadig dit ansvar at bestille taxaen i så god tid, at det er muligt at nå rettidigt frem. Husk at ventetid blandt andet afhænger af travlhed, myldretid og vejrforhold.
Kan jeg regne med taxa, hvis jeg skal nå et tog?
Bestil vognen i god tid og sig du skal nå et tog, en bus eller andet. Hvis du fortæller, hvornår der er afgang, kan vores medarbejdere være behjælpelige med at finde ud af, hvornår du skal hentes. Det er dog stadig dit ansvar at bestille taxaen i så god tid, at det er muligt at nå rettidigt frem.
Hvad nu, hvis jeg bliver syg og kaster op i taxaen?
Det kræver naturligvis rengøring, hvis du er så uheldig at komme til at kaste op i bilen, og rengøringstiden skal du betale. Prisen afhænger derfor af, hvor lang tid der går med rengøring og aftørring, og hvornår bilen igen kan indgå i driften.